Seneste nyt

En af de sportsfolk, jeg fortæller om i kapitlet om sportens gennembrud i Vejle i e-bogen "Købmænd, forlystelser og sport" er bryderen Gustav Heede:

Sukkerkoger Gustav Heede var i begyndelsen af det 20. århundrede en af landets dominerende brydere og vægtløftere. Stor, stærk og smidig vandt han adskillige mesterskaber, og han var også meget tæt på at blive Europamester i 1905, da dommerne ved mesterskaberne i Berlin overså, at han havde modstanderen nede allerede tidligt i kampen. Dengang brødes man, indtil en af deltagerne havde begge skuldre i madrassen – ikke noget med point og på tid, som det fremgår af Gustav Heedes udtalelse til Vejle Social-Demokrat den 31. december 1943:

”Hein og jeg lurede lidt på hinanden, saa gik jeg til Sagen med ungdommelig Iver for at faa en Afslutning, jeg skulde være færdig og med Formiddagstoget hjem til Danmark. Hein var med sine 28 Aar mere dreven og erfaren end jeg, men det blev en god Kamp. Efter 10-12 Minutter havde jeg ham nede paa et Hovedfaldsgreb. Alle havde set det, men ikke Dommerne. Sikke en Larm og Staahej, der blev, men vi fortsatte ufortrødent. En 3-4 Gange havde Hein mig i et omvendt Livtag, men hver Gang kom jeg fri, men efter en god halv Times Brydning lykkedes Grebet for ham; pludselig sad jeg der, og vupti, værs’artig, der laa jeg regulært med begge Skuldre mod Madrassen. Hein var Europamester, jeg Nr. 2.”

Gustav Heede, der var født 1884, begyndte at bryde i Vejle Atletklub i 1899, og 1905 var faktisk året, hvor han brød igennem. Over tre søndage måtte han rejse til København for at kæmpe om det danske mesterskab, og da det var i hus med en sejr over Sofus Jensen, skulle Gustav søndagen efter til Europamesterskaberne i Berlin. Er hårdt program for en ung mand, der dog fortsatte i årene derefter som en af atletsportens store.

Gustav Heede blev en overgang erklæret for professionel, fordi han havde modtaget penge for at bryde mod cirkusdirektør Bech-Olsen i dennes cirkus. For at styrke tilstrømningen til cirkusforestillingerne, havde mesterbryderen Bech-Olsen, der vejede 290 pund, udlovet 200 kr. til den, der kunne gå 20 minutter imod ham. Gustav Heede, der var 100 pund lettere end cirkusdirektøren, vandt de 200 kr. og flere til, for de følgende aftener gentog de to brydere kampen. På grund af disse kampe blev Heede frataget sine amatørrettigheder i en periode.

Gustav Heede var udlært sukkerkoger og oprettede i 1921 sin egen bolsjefabrik i hjembyen.

Vi har taget hul på et nyt år, og dermed også et nyt udgivelsesår for de historiske bøger. Den store periode især oktober-november-december er overstået, og der har sikkert som sædvanligt været et godt julesalg for boghandlerne – også af fagbøger med historisk indhold. Der udkommer i hvert fald utroligt mange historiske bøger på det danske bogmarked. På www.historie-online.dk søger vi hver uge at opregne de bøger, der udkommer på det tidspunkt – i hvert fald så godt som muligt. Bogstakken, som rubrikken hedder, har i 2013 nævnt 305 historiske bogtitler, og selv om vi er omhyggelige med at finde frem til udgivelserne – og nogle forlag sørger for at få sendt anmeldereksemplarer til os – så er der helt sikkert en række titler, som undslipper vores opmærksomhed; ikke mindst de lokale udgivelser vil i en del tilfælde flyve under radaren. Så man kan roligt fastslå, at der i 2013 er udkommet 400 historiske bøger, ja, måske vil op imod 500 være mere realistisk.

Historie-online.dk har også en sektion, hvor der hver uge anmeldes historiske bøger. I 2013 har der i alt været anmeldt 136 historiske bøger. Nogle enkelte af dem er i sagens natur udkommet i 2012, for der kan jo være forsinkelse på, skønt vi bestræber os på at være så aktuelle som muligt, men det samme er jo tilfældet i den anden ende af året, så det går nok lige op. Af de 136 bøger er 121 af danske forfattere, 15 er oversættelser. Ved hjælp af anmeldelserne kan man kigge lidt nærmere på de emner, der bliver taget op. Og inddelt i temaer, ser det sådan ud:

Lokalhistorie                                                               12

Biografi/erindringer                                                    16

2. verdenskrig                                                              6

1. verdenskrig                                                              3

1800-tallet                                                                   3

1864                                                                            1

Treårskrigen                                                                1

Velfærdshistorie                                                          3

Dansk politik                                                                2

Herregårde/adelige/kongelige                                      7

Middelalder                                                                 4

Europæiske lande                                                        3

Sovjet/Rusland                                                            3

Kold krig                                                                     1

USA                                                                             4

Oversøisk (Afghanistan, Da.Vestindien)                         2

Islamisme                                                                    1

Indvandring/udvandr.                                                  2

Retshistorie/kriminalitet                                              5

Skole                                                                           3

Musik/Teater/Kunst                                                     5

Sport                                                                           3

Fiskeri                                                                         1

Mad                                                                             1

Energi                                                                          1

Medicinhistorie                                                            1

Danmark, diverse                                                       16

Diverse                                                                         6

Roman                                                                          3

I alt                                                                            121

+ Udenlandske forfattere:

2. verdenskrig                                                              3

1. verdenskrig                                                              1

Tyskland                                                                      1

USA                                                                              1

1848                                                                             1

Polen/Sovjet                                                                 2

Kold krig                                                                       1

Økonomi                                                                       1

Middelalder                                                                   1

Pakistan                                                                        1

Kina                                                                              1

Sport                                                                             1

I alt 136

 Der er ikke noget overraskende i, at der er mange lokalhistoriske bøger, og der er også mange af dem, der kan interessere uden for lokalsamfundet. Hvad enten der er tale om brugsforeningsbevægelsen i Thy, opførelsen af Hanstholm eller Vestvolden ved København, fodbold i Odense eller erhvervsudviklingen i Sønderjylland. For slet ikke at tale om historier, personer og begivenheder på Istedgade, som Marianne Fabricius har samlet og udgivet i 2013. Der trækkes i mange lokalhistoriske bøger masser af tråde til regionale og nationale forhold, så man behøver ikke være lokalpatriot for at læse (en hel del af) disse bøger. Og føjer man desuden de lokal- og byhistoriske årbøger til, vil man finde et væld af interessante artikler, der sætter lys på lokale forhold, som også spiller en rolle i det øvrige samfund.

Biografierne og erindringsbøgerne er ligeledes en stor gruppe. Biografier af erhvervsledere, politikere, centrale personer fra besættelsestiden og erindringer fra mere eller mindre kendte personer, der i hvert fald som oftest har haft et spændende liv at fortælle om.

Hvis man laver andre former for inddeling, kunne man fx se på, hvor mange bøger om krig, der er anmeldt. I alt 27 er det blevet til. Og det er ikke, fordi historie-online er specielt krigerisk, men fordi der simpelthen udkommer et væld af bøger, der på en eller anden måde handler om krig. Det er populært stof – ikke mindst 2. verdenskrig og Besættelsen 1940-45 fortsætter med at interessere mange mennesker, men også Treårskrigen 1848-50 og 1864-krigen og 1. verdenskrig afsætter en del titler. For de to sidstnævnte naturligvis især nu, hvor der er jubilæer at fejre. Men krig er populært at læse om – og 2013 har man ud over de nævnte kunnet fordybe sig i den spanske og den amerikanske borgerkrig, den finske vinterkrig og hvad deraf fulgte, og såmænd også Afghanistankrigen. Flere kunne nævnes, men uden at jeg har konkrete facts at bygge på, så er det min fornemmelse, at det faktum, at Danmark er blevet krigsførende, også har medført en stigning i antallet af bøger om emnet. Interessen er stor.

Nu har jeg jo ikke læst alle bøgerne (men dog nogle) – og selv om man ikke kan tale om egentlige tendenser, så bemærker man et par interessante doktordisputatser, der både er fyldt med viden og uhyre velskrevne, så almindeligt interesserede læsere sagtens kan være med. Jeg tænker her på Mikkel Venborg Pedersens ”Luksus” – om kolonivarernes indtog på det danske marked i 1800-tallet, og Michael Fjeldsøes mursten ”Kulturradikalismens musik”, der tager os gennem en spændende historie om kulturen i 20-30-40’erne. Begge to meget inciterende værker. Begge er udkommet på Museum Tusculanums Forlag. Et andet universitetsforlag, nemlig Aarhus Universitetsforlag, er i gang med udgivelsen af et imponerende værk om dansk skolehistorie. Bind 1 og 2 udkom i 2013, og de tre øvrige skulle komme i år, som jo er jubilæumsår for skolelovene i 1814. Skulle man tage det tredje store universitetsforlag med, så er Syddansk Universitetsforlag i gang med at udgive Dansk Velfærdshistorie – også et væsentligt værk, der vil blive stående, og hvor bind 5, der bringer udviklingen op til 1993, er udkommet i 2013. Universitetsforskning er ikke nødvendigvis ’elfenbenstårn-forskning’!

Også i museumsverdenen har man en række velskrivende formidlere, hvilket bl.a. kan ses blandt de fem nominerede til Årets historiske bog 2013. Her er tre skrevet af museumsfolk, Ulla Kjær, Poul Grinder-Hansen og Mikkel Venborg Pedersen.

Lysten til at udgive store, flotte værker om forskellige emner er bestemt heller ikke kølnet. I 2013 bemærker man, at Gads forlag har en række fine bøger i stort format med masser af billeder. Fx ”Forbrydelsens ansigt” (også en af de nominerede til Årets historiske Bog 2013), Jes Fabricius Møllers flotte bog om ”Dynastiet Glücksborg”. Der er desuden værker om ”Fredensborg Slot og Slotshave” og ”Erimitageslottet” samt Jesper Laursen og Eva Schmidts ”Herremanden. En adelig families storhed og fald”. Et flot koncept, Gad her har fundet frem. Bøger, man godt kan tillade sig at have liggende fremme på sofabordet. Man kunne også nævne Alette Scavenius' flotte bog om de danske teatre "Magiens huse", hvis forside ses ovenfor.

Man kunne godt nævne endnu flere bøger, som har været værd at bemærke i 2013, men lad os slutte her.

Årets høst af historiske bøger har været grundlaget for at vælge de fem kandidater til Årets historiske Bog 2013. Der er tale om bøger udkommet mellem Bogforum i 2012 og 2013, og man kan finde de nominerede på http://www.historie-online.dk/nyt/boger/aaretsbog/bogstem_2013.htm. Afstemningen foregår frem til 31. januar 2014. Kulturministerens overrækkelse af prisen på 35.000 kr. foregår i Blixen-salen på Det Kongelige Bibliotek den 20. februar, kl. 14.

Vi glæder os til en god ny bogsæson.

 

2013 blev afsluttet med champagne mv. – og nu venter et spændende 2014.

Der skal nok blive noget at se til for historie-skribenten. Lidt om det:

For det første skal der forfattes en række afsnit til den bog om Vejle Fjord, som vi håber at kunne udgive i efteråret 2015. En række lokalhistoriske forfattere er gået sammen om at fremstille hele den lange og begivenhedsrige historie om den lange fjord, der strækker sig på den nordlige side fra Juelsminde ind til Vejle og derfra på sydsiden ud til Trelde Næs. Der er i århundredernes løb sket meget på og ved fjorden, og den spændende historie forsøger vi at fremstille til en stor flot bog med masser af gode billeder og gode historier. Der er allerede kommet et par bidrag til bogen, og flere skulle være på vej. Jeg er i gang med Vejle Havns historie – og så skal der jo også indsamles sponsorstøtte, for at udgivelsen kan blive mulig. Vi håber på velvillighed fra dem med pengene!

Jeg har skrevet afsnit til en bog om 1800-tallet, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag. Bogen indeholder 101 artikler – 1800-tallet år for år – og de enkelte artikler skulle også blive bragt i Jyllands-Posten her de første måneder af 2014. Så der kan man altså også følge med – jeg har skrevet om 1858, 1863 og 1896.

Afstemningen om Årets historiske bog 2013 foregår for øjeblikket - http://www.historie-online.dk/nyt/boger/aaretsbog/bogstem_2013.htm  og den 21. januar har jeg fornøjelse at fortælle bibliotekarer fra hele landet om årets nye historiske bøger. Det foregår på Vejle Bibliotek og er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Endelig fortsætter arbejdet med jubilæumsbogen til Vejle/Rødkilde Gymnasium. Jeg regner med inden så længe at have et udkast klar.

Desuden anmeldelser af historiske bøger til historie-online.dk

Og så må vi ellers se, hvad der måtte dukke op.

Lidt mere om Vejle Latinskole/Gymnasium, som er noget af det, jeg arbejder med for øjeblikket.

Skolen havde nogle markante lærere omkring århundredskiftet. Her ses nogle af dem samlet til fotografering: 1. række fra venstre: skolebestyrer Hans Achton Krarup, cand.mag. Fr. Orluf, cand. mag. Søren Hansen og lærerinde frk. Johanne Christine Jeppesen. Stående fra venstre: cand.phil. Christian Ishøy, cand.theol. Jakob P. Alsted, cand.phil. og lærer Rasmus Olesen, cand.phil. B.M. Jensen og cand.theol. Clausen-Bagge

H.A. Krarup var skolebestyrer og en ganske excentrisk personlighed. Den senere rektor Alsted husker ham således: ”Hans ret føre og buttede Skikkelse med et lille tyndt, rødligt Fuldskæg og tyndt, lyst Haar, som han altid bar ret langt, syntes mig ganske uforandret gennem de mange Aar. Han gik gerne med en blød, billig ”Bulehat”; hans Skridt var hurtige og lidt trippende, især naar han var lidt vred, hvilket ikke sjældent kom paa. Han var nærsynet og brugte Briller; naar han sad paa Katederet og skulde læse, tog han dem oftest af og sad saa med Hovedet tæt ned mod Bogen, ofte glattende sin sparsomme issebevoksning med den ene Haand; skulde han ret se, hvad der foregik i Klassens anden Ende, maatte han først have Brillerne paa, noget, som Eleverne selvfølgelig udnyttede, ligesom de senere benyttede sig af hans ret tidligt begyndte Tunghørhed. (…) I sin Levevis var han maadeholden, ikke mindst hvad stærke Drikke angik; Tobak røg han meget, og naar han var kommen hjem fra sin Middag, tilbragte han, iført en lang Slaabrok, det meste af Eftermiddagen og Aftenen i sin amerikanske Læsestol med en af sine elskede Bøger og sin Pibe; ved Siden af stod der en stor Vase (vist af Jern), der modtog hans Udkradsning og brugtes til Spyttebakke; den rummede meget og blev ikke renset hver Dag.”

Fr. Orlufs hovedfag var græsk og bifag latin og dansk. Orluf blev ansat i 1899, og underviste i græsk indtil 1903, hvor dette fag ophørte. Derefter underviste han i latin og oldtidskundskab i gymnasiet og tysk og dansk i realklassen. Tage Brummer, der var elev på skolen 1926-1932, har malende beskrevet den flotte Orluf:

”Lektor Orluf var en utrolig flot mand: høj, rank og hærdebred, altid elegant klædt i fin sort engelsk kamgarn, bredskygget hat, omhyggeligt pudsede sorte sko og en kæmpestor knaldrød silkesløjfe om den høje og ulastelig rene knækflip. I regnvejr og ved vintertid i stedet for frakke en sort, folderig klædes slængkappe. Det sorte let krøllede hår og den pragtfulde schnurrbart, der var en kejser Wilhelm værdig, passede fint til hans klare, let gullige teint. Man kunne på afstand lugte, at han kun røg fine cigarer fra Hirschsprung, som han anbefalede som de bedste.”

Orluf var hovedmanden bag oprettelsen af Vejle Folkeuniversitetsforening og foreningens bibliotek. Folkeuniversitetsbiblioteket var oprettet 1904 og fik lokale i Vejle Kommunes administrationsbygning på Kirketorvet – i øvrigt lige ved siden af Vejle Folkebogsamling, som en anden latinskolelærer, Jacob Alsted, stod i spidsen for. De to biblioteker blev samlet til Biblioteket for Vejle By og Amt 1907. Fr. Orluf var meget arkæologisk interesseret og foranstaltede udgravning af den gamle borg Rosborg i Vejle Enge i 1912. Han gik af som lærer i 1934.

Søren Hansen ejede en stor og sjælden bogsamling, der blev købt af biblioteket efter hans død, ca. 2000 bind. Alle væsentlige danske historiske værker og kildeskriftsudgivelser fra 1600-tallet og frem til 1900. Og mange af værkerne er stadig i bibliotekets samling.

Christian Frederik August Ishøy var ansat i 1896 som gymnastiklærer, og han fik en ledende placering i byens idrætsliv gennem mange år. Blandt andet som formand for Vejle Boldklub og gymnastikleder i Vejle Gymnastik Forening. Han gik af i 1933.

Bernt Marius Jensen (som regel blot benævnt B.M.)(1867-1939). Han tog studentereksamen ved Vejle Latin- og Realskole i 1887, og allerede året efter blev han – som stort set autodidakt – lærer på skolen, hvor han virkede i hele 49 år. Han var også en af de to hovedmænd bag oprettelsen af de gamle elevers forening, Vejlenser-Samfundet, i 1915.

Jacob Alsted var næsten synonym med Vejle Latinskole/Vejle Højere Almenskole. Her havde han selv gået i skole mellem 1875 og 1884, hvor han var på det første hold af studenter fra skolen. Han tog teologisk embedseksamen i 1890, og året efter blev han ansat ved Vejle Latinskole. Og her blev han så de næste 45 år, kun afbrudt af en periode i midten af 90’erne, hvor han tog tillægseksamen i engelsk og historie. Den 1. august 1923 blev han kongelig udnævnt som rektor for Vejle Højere Almenskole. Alsted havde søgt rektor-stillingen efter opfordring fra hele lærerkollegiet undtagen Fr. Orluf, der selv søgte stillingen. Alsteds forhold til kollegaen Orluf var aldrig godt, og Alsted nævner ham kun ganske sporadisk i sine skoleerindringer.

Om to år fylder Vejle Gymnasium – som nu hedder Rødkilde Gymnasium – 150 år. Det skal naturligvis fejres med en jubilæumsbog, som jeg er ved at samle materiale til.

I slutningen af 1800-årene, mens gymnasiet lå på Dæmningen, gik tingene naturligvis noget anderledes til, end vi kender det i dag. Fx havde man en lille naturhistorisk samling. Den senere rektor Alsted, der var elev på skolen 1875-1884, husker:

”Den naturhistoriske Samling kunde rummes i et Skab; blandt andre mærkelige Ting fandtes et Skelet af et Barn – populært betegnet som ”lille Poul” – og et Par Sukkerrør, som efterhaanden aftog noget i Længde; naar Drengene var alene i Værelset, var det jo fristende at konstatere, om det nu ogsaa var Sukkerrør.” (Vejlenseren, 1945, nr. 2)

Samlingerne til brug i undervisningen blev regelmæssigt forøget ved gaver fra lokale borgere. En del gav naturligvis bøger, men der var også mere eksotiske gaver til skolen. Fx fortæller ”Meddelelser om Latin- og Realskolen i Vejle 1881-82” om nogle af årets gaver:

”Fra Kaptajn Eriksen, Skonnertbriggen ”Lovisa”, en Samling Mineralier fra Nyholland, et Glas med Moskitolarver fra Equator, Palmekjærner, hvoraf presses Palmeolie, fra Brasilien, en Koralslange fra Maceio og en Krokodilunge fra Nigerfloden.

Fra Apotheker Eggers: Et Exemplar af den kjødædende Plante Sarracenia purpurea, Svovlkrystaller fra Dominica i Vestindien og nogle smukke Koraller.

Af Discipel Ulrik Boesen en udstoppet Colibri og af Disc. Julius Birnbaum en lille levende Sumpskildpadde.”

Og i skoleåret 1889-1890 kunne man glæde sig over bl.a. disse gaver:

”1 Fiskehejre (Ardea cinerea) fra fhv. Proprietær Petersen, Faarupgaard.

1 Berggylt (Labrus Berggylta) fra Politibetjent Pedersen, Vejle.

1 Tornskade (Lanius Excubitor) og en Solsort (Turdus merula) fra Justitsraad Friis.”

Man må nok formode, at både fugle, krokodilleunge og barneskelettet for længst er forvitret og forsvundet.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE